Science 4-årigt forløb

Profilfag:

Matematik A

Fysik A

Kemi A

Science 4-årigt forløb

Særligt tilrettelagt forløb for sårbare unge på Aalborg Tekniske Gymnasium
Studieretningen er et særligt tilrettelagt 4-årigt forløb, designet for elever med AutismeSpektrumForstyrrelser (ASF) eller andre elever som er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS), og som har behov for ekstra tid til uddannelse. Hvis du søger en naturvidenskabelig gymnasial uddannelse med fokus på matematik og fysik, hvor undervisningen er tilrettelagt efter dine behov og ønsker i rolige og strukturerede omgivelser, kan Science-linjen være det rette valg for dig.

Kendetegn ved Science-linjen :

  • Der undervises cirka 20 lektioner om ugen.
  • Klassen består af ca. 22 elever.
  • Der er indlagte pauser i skoleskemaet. Det kan være en hel dag om ugen.
  • Der vil være kortere perioder med virtuel undervisning.
  • Faste lærere med stor viden om diagnoser og undervisning af elever med forskellige udfordringer.
  • Klassen har et fast klasselokale placeret i rolige omgivelser.
  • Klasselokalet er indrettet efter særlige behov.
  • Der vil ofte være en SPS-vejleder tilstedeværelse i undervisningen.
  • Der vil være en individuel SPS-vejleder/mentor til rådighed, der hjælper efter aftale med dig.
  • Mindre gruppearbejde sammenlignet med sædvanlig undervisning på HTX, men stadig en del af undervisningen.
  • Du vil opleve en reduceret lektiemængde, og hjemmeopgaver påbegyndes ofte i undervisningen.
  • Du skal deltage i valgfag og teknikfag med andre elever på skolen, dog ikke det første år.
  • De øvrige år vil det være 1 fag der læses sammen med andre gymnasieelever.
  • Der vil naturligvis være mulighed for at deltage i AATG´s sociale og faglige arrangementer sammen med resten af skolens elever.
  • Der stilles de samme faglige krav og obligatoriske opgaver som for elever i en almindelig science-klasse, hvilket gør en studentereksamen fra Science-klassen lige så adgangsgivende til videregående uddannelser som andre gymnasiale eksamener.

Kontaktpersoner på Science linjen:

Kontaktlærer

På Science-linjen har hver klasse en kontaktlærer.

Funktionen, som varetages af en SPS-vejleder tilknyttet klassen, fungerer som bindeled mellem den enkelte elev, lærerne, SPS-vejledere/mentorer og elevens pårørende i alt, hvad der vedrører elevernes faglige og sociale trivsel. Kontaktlæreren arbejder tæt sammen med elevens individuelle SPS-vejleder. Det kan være, at kontaktlæreren og elevens individuelle SPS-vejleder er den samme person.

Kontaktlærerens hovedformål er at fremme klassens trivsel og fællesskab, således at alle oplever et trygt og stærkt fællesskab. Kontaktlæreren deltager i de ugentlige orienteringsmøder med vejledere og undervisere, hvor der opsummeres på ugen, der gik, og der gives information om kommende aktiviteter. Kontaktlæreren tager også hånd om hastesager – både store som små.

Kontaktlæreren sikrer hurtig kommunikation mellem eleven og relevante aktører på skolen. Har eleven spørgsmål, bør vedkommende henvende sig til nærmeste SPS-vejleder eller kontaktlæreren. Herefter vil kontaktlæreren sørge for, at der gives et hurtigt svar.

Kontaktlæreren for Htxsci24 er Jesper Christensen. (billede)

Han har følgende kontaktinformationer:

jelc@aatg.dk

+45 2526 6885

 

Tutor

Et særligt tutorkorps bestående af unge fra gymnasiet samarbejder med klassens lærere og vejledere for at støtte både klassen og den enkelte elev i deltagelsen i skolens fælles faglige og sociale arrangementer. Målet med tutorkorpset er at sikre, at nye elever på AATG får en god og tryg start på skolelivet samt støtte til overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. En tutor fungerer som en vejleder, som de yngre elever kan opsøge og spørge til råds om skolerelaterede emner.

 

Studievejleder

Studievejledere hjælper eleverne med at forstå de forskellige uddannelsesmuligheder der er tilgængelige for dem. De forklarer om forskellige studieprogrammer, fagvalg og specialiseringer samt muligheder for videreuddannelse. I et tæt samarbejde med kontaktlærere, vejledere og lærere hjælper nye elever med at tilpasse sig livet på en uddannelsesinstitution

 

Studieretningens vejleder er Birgitte Larsen

Hun har følgende kontaktinformationer;

bil@aatg.dk

+45 2526 6884

Fordeling af fagene på de 4 år
Det er planlagt således, at antallet af fag minimeres pr. år

Ansøgning
For at øge dine chancer for optagelse skal du søge www.optagelse.dk inden den 1. marts. Du skal søge studieretningen ”klasser for elever med særlige behov (f.eks. ordblindhed) (forlænget forløb)” Skriv i kommentarfeltet i din ansøgning, at du gerne vil i klassen for elever med særlige behov. Husk at medsende dokumentation for dine udfordringer.
Efter ansøgningsprocessen vil du blive indkaldt til en visitationssamtale og en samtale om dine ønsker og behov for din skolegang.

 

Fik du ikke søgt i tide, eller kom du ikke ind på din ønskede studieretning? Du har stadig en chance! Kontakt vores studievejleder, så vil hun hjælpe dig.

 

Besøgsdag inden opstart

27. juni er der besøgsdag for tilmeldte elever og forældre på Science linjen.

Målet med mødet er at sikre trygge rammer for alle nye elever inden skolestarten den 13. august.

Eleverne mødes i klasselokalet 1304 fra kl. 10.00 til 12.00. Her vil de møde deres kontaktlærer, SPS-vejledere og nogle af deres undervisere.

Der er planlagt et særligt program for forældrene.

Kl. 12.00-13.00 er det muligt at tale med kontaktlærer, SPS vejledere og nogle af undervisererne på studieretningen.

Studiestart

Første skoledag er 13. august 2024.

I E-boks vil eleverne modtage informationer om første skoledag.

Eleverne vil også modtage information om besøgsdagen den 27. juni.

Lærere og vejledere

Birgitte Dorrit Skovlund Larsen Studievejleder, gymnasielærer Cand.mag. Dansk, Engelsk
Cecilie Skrædderdal Thomsen SPS-vejleder og timelærer
Henriette Tryk Læse- og skrivevejleder +45 7250 5882
Jesper Christensen Gymnasielærer Cand.mag. Engelsk, Kom/it
Mikkel Ravn Søby SPS-vejleder Cand.soc. Samfundsfag, Dansk

Leder for studieretningen

Elida Westergaard Christensen Uddannelseschef +45 2526 6897